Børneværelse med plads til søvn, fordybelse og leg

Sponsoreret

Når børn vokser op, så ændrer deres behov sig konstant, som de bliver ældre og får nye vaner, rutiner og interesser. Som forældre kan det være svært at følge med, men med de rette møbler og omgivelser, kan I give jeres børn de perfekte omgivelser for barndommen indenfor 4 vægge.

Møbler, skabt til at holde hele livet

Børneværelset bliver for alvor et sted, hvor børnene tilbringer tid, så snart når de begynder at sove alene, lege på værelset og nyde en stille stund – og derfor skal værelset gerne indbyde til alle tre ting. Mange møbler kan bruges gennem flere perioder, hvis ellers I gør jer et par overvejelser i processen.

I begyndelsen er møbler såsom skrivebord og stol ikke nødvendige, men senere får skrivebordspladsen en særlig betydning, da den både kan fungere til lektielæsning såvel som andre kreative sysler. Inden skoletiden kan skrivebordet bruges til leg på bordpladen og fordybelse med en malebog, hvilket samtidig er en god koncentrationsøvelse for barnet.

Et møbel som sengen har en central plads fra det øjeblik, barnet flytter ind på værelset. Den skiftes typisk ud, som barnet bliver ældre, men konceptet er lige vigtigt. Her skal være rum for afslapning, dyb søvn og et trygt sted for barnet at hvile sig. Med en god seng kan I sørge for, at netop søvnen altid er en prioritet, I har fokus på.

Søvnen er altafgørende for børns udvikling og evne til at klare dagens udfordringer. Og derfor er sengen ikke bare fire ben og en bund – det er en fuld pakke, der både består af en god madras, en lækker dyne og den rette ramme, der fuldender oplevelsen. Derudover er det naturligvis afgørende, at sengen er passende til barnets alder, således at størrelserne følger hinanden.

Fleksible og pladsbesparende løsninger

På mange børneværelser er pladsen knap – og især, hvis der både skal være plads til leg, søvn og fordybelse. Hos FLEXA er man eksperter i at få de tre ting til at gå op i en højere enhed ved hjælp af børnemøbler, der er fleksible og af en kvalitet, der kan holde til lidt af hvert. Særligt sengene fra det danske brand er kendt for at være ikke bare smukke at se på, men også yderst praktiske og funktionelle på ethvert børneværelse. Med mulighed for at vælge senge der er hævet over jorden, kan I udnytte pladsen under sengen til opbevaring, en hyggelig legehule eller til et skrivebord. Er der flere børn på samme værelse, kan en køjeseng være måden at udnytte værelsets kvadratmeter til fulde.

Fordelene ved at vælge en FLEXA-seng er mange, men nogle af de vigtigste er det velovervejede design, kvaliteten i materialerne og fleksibiliteten. Mange designs fra FLEXA kan justeres og vokse med barnet, så sengen, skrivebordet eller stolen følger med i størrelsen.