Skandinavien møder mellemøsten i designbrandet Karmamia

Sponsoreret

Skønne toppe og spændende mønstre er blandt andet noget af det, du kan finde i det danske brand Karmamia Copenhagen. For ophavskvinden kan hverken fornægte sit ophav eller sin bopæl i de kreative designs

Karmamias designs er absolut elegante – uanset om det drejer sig om en simpel ærmeløs sommertop, et par løse bukser med god plads til benene eller en lang kjole med leopardprint.

Men udover at være elegante, kan Karmamias designs også noget andet og mere – udover de skandinaviske linjer, som bl.a. ses i skarpt skårne linjer i kjoler og i de flotte og enkle kimonos, er der noget ganske fremmedartet for det ellers meget dansk design. Der er nemlig både de klassiske dyreprint og mere eksotiske mønstre.

Slangeprint og mellemøstlige toner

Karmamia Copenhagen er et unikt brand på den måde, at de flotte designs indeholder spor fra designer Mia Louise Jellig-Nielsens danske rødder. Men de seneste år har Mia boet med sin familie i Dubai, og det kan ses på mønstrene, hvor mange af dem bærer præg af mere østlige himmelstrøg. De eksotiske mønstre holdes i skak af de rene linjer i tøjet, der vidner om det københavnske ophav. Karmamias designs er også prydet af det stadigt mere trendy dyreprint, hvor særligt leopardprint får lov at fylde i kollektionerne. Men også slangeprint får en central plads, i både naturtro farver, som i Karmamias smukke, grå kimono, og i mere kreative fortolkninger, hvor frisk pink og sort mikses med slangeprint for et spændende udtryk.