Drømmen om et nyt badeværelse

Sponsoreret

Et badeværelse er vigtigere, end du tror. Selvom vi ofte opholder os alene på badeværelset, så bruger vi altså rigtig meget tid derude, og derfor er det vigtigt med rolige omgivelser og varme fornemmelser.

Det kan være en udfordring at indrette badeværelset – især hvis du bor i en lejebolig, hvor du er nødt til at tage dig til takke med det valgte interiør. I dette indlæg giver vi et bud på, hvad du kan ændre, hvis du er utilfreds med dit badeværelse. Derudover får du også tips til, hvordan du kan redde dit kedelige badeværelse i lejeboligen.

Hvad kan du gøre?

Har du selv købt lejlighed eller hus, er der ingen grænser for, hvordan du kan udforme dit badeværelse. I princippet kan du rive det hele ned og starte forfra, så rummet bliver præcist, som du ønsker det. Der er mange faktorer, der skal vurderes og overvejes, når badeværelset skal renoveres. Hvilke klinker er pæne, og skal det være de samme i hele rummet? Hvilke farver ønsker du, og er det nogle, som du bliver træt af om 4 måneder? Skal du have gulvstående eller væghængt håndvask? Hvad med et væghængt toilet, så badeværelset syner endnu større? Den store udskiftning kræver altså en del research og overvejelser.

Har du ikke den slags muligheder, kan du altså også sagtens gøre dit badeværelse lækkert og hyggeligt med få remedier. Vælg et skønt bruseforhæng, som du bliver glad af at kigge på. Udstyr væggen med nogle fine plakater, der giver rummet personlighed. Placér en smuk plante eller orkidé, som bryder med de kedelige badeværelsesklinker. Du vil helt sikkert blive overrasket over, hvor meget disse små ændringer kan gøre.