Derfor er din teenager svær at forstå

Sponsoreret

Hvis du har en teenager i hjemmet, ved du, at en teenager oplever verden på en lidt anden måde, end du selv gør. Det kan indimellem være svært at forstå, hvorfor din teenager agerer og reagerer, som han eller hun gør, men det er der faktisk en ren udviklingsmæssig forklaring på.

Teenagere er svære at forstå, fordi de ofte er følelsesmæssigt ustabile. De kan være søde og venlige den ene dag, og irritable og afvisende den anden. Deres hormonelle udvikling kan gøre dem mere følsomme over for stress og forandringer, hvilket kan resultere i at de opfører sig meget anderledes end voksne.

En anden væsentlig faktor der spiller ind i, hvorfor din teenager nogle gange opfører sig sært er, at deres hjerne ikke er udviklet endnu. Helt specifikt drejer det sig om den del af hjernen, der kan vurdere hvorvidt noget er rigtigt eller forkert. Derfor har din teenager faktisk en helt reel og god undskyldning for, hvorfor han eller hun nogle gange gør ting, der ifølge dig er fuldstændig ulogiske og sommetider ondskabsfulde.

Hormoner

En teenagers hormoner er i oprør, og deres krop og sind er under enorm forandring. Det kan sommetider gøre dem utroligt frustrerede, og de virker helt ude af balance. Derfor har de fleste teenagere brug for ekstra tid og ro i hverdagen. De har brug for deres eget space, en masse søvn og generelt tid til at finde dem selv og deres plads i verden.

Dette kender du til, hvis du har en teenager i hjemmet

Din teenager er ved at finde sig selv, og derfor er klædeskabet fyldt med alt fra perlehalskæder til New Balance 550. Deres tøjstil kan ændre sig fra dag til dag, og som forælder skal du støtte op om din teenagers eksperimenterende tilgang.